Saturday, October 4, 2014

3 Lette Velgørende Initiativer

(This text is written in danish since people from other countries would have no use for it anyways so, to read this in english copy and paste the following into google translate and wish for the best)

I anledning af "Lyserød Lørdag" (et initiativ startet af kræftens bekæmpelse) tænkte jeg at jeg ville dele 3 velgørenheds initiativer med hvem end der læser det følgende. Hvis man har stalket min instagram har man set (næsten) alle billederne og henvisningerne før, men jeg mener bare virkelig at de ting som jeg gør er så ufatteligt nemme for ALLE at tage del i så jeg gør mit bedste for at sprede budskabet.

1. Kræftens Bekæmpelse


Udover at sørge for arrangementer i hvad jeg gætter på er alle landets byer for at skabe opmærksomhed og samle ind til forskning til forebyggelse af kræft (brystkræft) som alle kan tage del i og bidrage til i might add - har de også gjort det super nemt at donere penge til dem. Med deres oprettelse på mobilepay kan man selv bestemme hvor mange penge man vil donere, hvornår og hvorfra. Det er hurtigt og nemt og selv fattige studerende som undertegnede får på denne måde lov til at give et bidrag.

2. Amnesty International



Et andet elektronisk domineret initiativ i den velgørende verden er konceptet "lifeline" (skabt af amnesty international) der i sin enkelthed går ud på at du melder dig til på deres hjemmeside (bare søg lifeline på google) og modtager en sms hver gang din underskrift er påkrævet. Det er omkostningsfrit for modtageren, alt du skal gøre er at låne din underskrift ud til folk der har brug for den! (også et godt velgørenhedsalternativ for studerende)

3. Hjerteforeningen 


#elskhjertet har i længere tid været et velkendt term her i vores lille land og de fleste begynder at forstå omfanget af hjerte- karsygdomme og hvordan de påvirker os. De fleste ved nok også at i samarbejde med endomondo (som set ovenover) eller andre træningsapps, har hjerteforeningen lavet en kampange der går ud på at gå/løbe en hjerteformet rute, dele den på et socialt medie og bruge hashtagget #hjerteform for så at der doneres 5 kr til hjerteforeningen. I dag gik jeg ruten ovenover og det er faktisk rigtig fedt lige at få noget frisk luft samtidig med at man skaber opmærksomhed om et vigtigt emne.

Til sidst bør jeg nok nævne at billederne alle er fra min telefon så jeg har selv taget del i alle disse projekter og det ikke bare er noget jeg siger. Jeg håber at dem der læser det her vil være med til at sprede noget god karma og tage del i noget velgørende i den nærmeste fremtid (fx i morgen hvor jeg og Anne og 10000 andre kommer og samler ind for røde kors)

En rigtig lang men vigtig post. Jeg håber alle har en dejlig lørdag og nyder det gode vejr x

No comments:

Post a Comment